Hvad er BARF/RÅFODER

Hvorfor råfodre/BARFE

Hunden er et rovdyr som fra naturens side er bygget til at leve af råt kød. Rovdyr foretrækker at æde råt kød som deres primære fødekilde. De fleste kødædere æder dog også grønt såsom frugt, bær, grønt osv., som tilskud til deres kost. I naturen vil hunde og katte ernære sig ved at spise råt kød, men efter vores bedste venner er rykket ind i stuen, er tørfoder blevet en nem måde at fodre på. Tørfoder er ikke lavet for hundens eller kattens skyld, men for din skyld!
Alle hunde uanset størrelse og udseende har det til fælles at de har samme oprindelse – ulven. Selvom vores hunde ikke ligner ulve, så er der stadig ca. 80% af ulvens adfærd og instinkter i vores hunde. 98,8% af hundens og ulvens gener er identiske, og de kan derfor, som de eneste arter reproducere sig sammen. Det betyder også at hundens og ulvens anatomi er identiske, og derfor bør betragtes ens når der tales om fodring.

Der findes rigtig mange gode producenter af tørkost på markedet, men i takt med at vi mennesker i stigende grad lider under livsstilssygdomme, stiger antallet af livsstilssygdomme også hos vores kæledyr. Allergi, kræft og sukkersyge er i dag desværre ikke ualmindeligt for vores kæledyr. Dette skyldes i stor grad forkert kost og vores misforstået godhed.

Tørkost indeholder typisk en stor andel korn som hunden kan have svært ved at fordøje og som kan give mange typer af allergier og infektionsproblemer. Men det er faktisk først inden for de sidste årtier at man storstillet er begyndt at fodret dem med massefremstillet tør- og vådfoder.

For ikke engang 50 år siden var det almindeligt at man gav hundene madrester evt. kombineret med slagteri affald og ben. Så råfodring er hverken en ny eller evolutionerende måde at fodre hunde på, men snarere en form for Back to Basics.

Rå fodring er en efterligning af hvordan vores hunde ville ernære sig hvis de levede frit. I daglig tale kaldes det BARF, som er en forkortelse af Bone And Raw Food (Ben og råt kød) eller Biologically Appropiat Raw Food (Biologisk Afpasset Rå Føde).
BARF er derfor den helt naturlige måde for hunde, katte og andre rovdyr, at ernære sig på.

I dag er det desværre sådan, at mange tror, at BARF er noget man skifter til når hunden er blevet syg. Det behøver ikke være sådan. Selvfølgelig kan BARF hjælpe på mange livsstilssygdomme hos hunde og katte, men som det altid har været, er det langt bedre at forebygge end at helbrede.

Nogen vil så spørge om hunden ikke får proteinforgiftning af al det rå kød, men svaret er nej. Råt kød indeholder kun 18-20% protein og ca. 80% vand. Til sammenligning indeholder tørfoder omkring 34% protein, og tørfoder er opvarmet hvorved mange vigtige næringsstoffer går tabt. Tørfoder kan indeholde op til 70% korn, som hunden har meget svært ved at fordøje. I naturen ville ingen hund jagte en kornmark!

Fordelene ved at råfodre er mange….

Bl.a forsvinder tandsten og belægninger. Hunden ”børster tænder” når den æder ved at rive, flå og knuse sin mad.

Dårlig ånde forsvinder og man slipper for den årlige tandrensning hos dyrlægen.

Afføringen reduceres væsentligt og lugter betydeligt mindre.

Pelsen bliver typisk mere fyldig og vil ikke lugte ”af sur hund”.

Allergiske reaktioner som følge af forkert kost forsvinder, da hunden kun får råt kød og ingen kunstige smags- og tilsætningsstoffer.

Hunden hviler mere i sig selv- bliver typiske mere glad/aktiv, og har man en hyperaktiv hund vil man opdage at den ofte falder til ro og får mere produktiv energi.